Anna Anchers rum, foredrag v. lektor Lilian Munk Rösing
Anna Anchers rum UDSOLGT
I foredraget vil Lilian Munk Rösing fortælle om Anna Anchers malerier ud fra sin anmelderroste bog, Anna Anchers rum. Det handler om at få sit eget rum. Og om at ”lære at se”. Det handler om farver. Det handler om, hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum, mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres.
Rösing betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere, og den i hvis værker dens vilde energi i højeste grad blev koncentreret til et malerisk nybrud.
Lilian Munk Rösing er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Hun kommer fra ordenes verden, men har i de senere år været optaget af at ”lære at se”, og i den proces har Anna Anchers malerier spillet en afgørende rolle.
Foredraget passer smukt ind i udstillingen Nål og Tråd som er på VKM og som billetten giver adgang til samme aften.
kontaktperson Inge Reenberg mail: ir@ingereenberg.dk mobil 22712720
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 11. november 2025 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 11. november 2025 kl. 18:00
Sted
Vendsyssel Kunstmuseum
P. Nørkjærs Plads 15
9800 Hjørring
Arrangør
Hjørring Folkeuniversitet
Tlf. +45 51216074
hjfolkeuniversitet@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Hjørring Folkeuniversitet bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser